Har du også brug for en opgradering af din garderobe, men er bange for de mange fejlkøb der altid sniger sig med hjem i posen? Her finder du gode råd til hvordan du i din shopping fase finder de rigtige varer, holder fokus og undgår brugen af unødvendige penge på tøj, der i sidste ende kun holder det bagerste af din garderobe ved selskab.

 

Hav en plan med din shopping

En af de største fejl vi begår under vores shopping tur er, at vi ingen plan har. Det ender tit ud i en spontan hygge tur uden en klar ide om hvad vi egentlig er ude efter. Åben din garderobe og få et hurtigt overblik over hvad du går og mangler. På den måde undgår du det femte køb af en kjole, hvis eneste formål er at samle støv og aldrig ser dagens lys.

 

Find dit Go-To mærke

Det kan tit være svært at sammensætte tøj på tværs af mærker, enten fordi farverne eller stilen, ikke passer helt så godt sammen, som man i første omgang gik og troede. Ved at have et Go-To mærke er du sikker på altid at have noget tøj i din garderobe, som passer sammen og kan matches på kryds og tværs.

Jeg er en person med en bred smag og elsker at forsøge mig med nye mærker. Alligevel er der et helt specielt tøjmærke, som jeg altid vender tilbage til, og som du til hver en tid vil kunne finde i min garderobe. Lollys Laundry har uden tvivl været et af mine favoritbrands så længe jeg kan huske, og med deres moderne stil og tidløse designs altid er up-to-date med den nuværende mode. Jeg er sikker på at jeg med dette mærke har noget kvalitetstøj med en god holdbarhed og som ser lækkert ud, samtidig med at der ikke er gået ned på komforten.

 

Udsalgsvare er ikke altid et røverkøb

Vi er gode til at lade os friste af de røde udsalgspriser og store rabatbanner. Selvom prisen er lige til at tabe kæben over, er det ikke altid ens betydning med at det er en god investering for dig! Bug kun under for udsalg, når det er varer, som er en del af din plan og passer ind i dit univers. Det kan godt være at de to numre for store læderbukser normalt koster en formue, men der er desværre grænser for hvad et bælte kan gøre af underværker!