Vores træningsprogram for Dharmalærere

Vi tilbyder et videregående træningsprogram for dem som ønsker at fordybe sig, og forpligte sig mere til den buddhistiske vej. Træningen kan udmunde i en foreløbig ordination som Dharmalærer, og foregår indledningsvis over en treårig periode, hvor man i alt væsentligt træner i eget hjem med støtte fra den ordinerede Sangha. Det forudsættes at man kan deltage i årlige tempelophold; træningsperioder i DharmaCentret som varer 5-10 dage, samt retreats og særlige træningsdage.

Programmet bliver båret af nogen ganske høje idealer – men ingen vil holde nogen til en højere standard end de kan leve op til! Der er med andre ord ikke tale om et eksklusivt fællesskab af super-mennesker, men om en støttende gruppe af ligesindede. Det der binder os sammen, er vores tro på at buddhistisk praksis kan hjælpe os med at åbne vores øjne, så vi kan se ting som de er, i stedet for bare at se dem som vi er. Gruppens medlemmer prøver at leve et helstøbt liv, baseret på de buddhistiske principper, som anvendes på alle aspekter af deres liv. Vi er hverken cølibate eller monastiske, selvom vi kaldes munke. Vi er helt almindelige mennesker (om sådan nogen findes…), med helt almindelige liv, der udelukkende adskiller sig fra andre ’almindelige liv’ derved at de har den buddhistiske tradition som grundlag. Vi tror på, at det ikke er vores livsstil der er afgørende for vores spirituelle forpligtelse, men at det derimod er omvendt: at vores fornemmelse for spirituel forpligtelse er afgørende for vores livsstil. Forpligtelse, dedikation og hengivenhed er det der tæller, ikke om man lever i et kloster.

Vi har brug for Dharmalærere. Gruppen af Dharmalærere er på mange måder omdrejningspunktet for det vi kunne kalde Mahasanghaen; fællesskabet af alle praktiserende. Dharmalærerne har flere opgaver, men de to vigtigste er at holde Buddhaens Dharma og den buddhistiske tradition levende og vedkommende, og at dele den med alle interesserede. For at kunne gøre det, kræves dedikation og en vis portion selvdisciplin, så man formår at blive ved, også når ens praksis måske ikke fungerer som man havde forventet. Som støtte undervejs har man både sine ’Dharma-søskende’ – de andre dharmalærere . Sammenholdet i Sanghaen er tæt og varmt; det er en tryg havn, hvor vores fælles mål giver os glæde og inspiration. At gå imod strømmen er dejligt og givende, men også ind imellem udfordrende; der har vi brug for hinanden til at holde os på sporet. I Dharmalærerprogrammet arbejder man tæt sammen med Dharmalærerne, som hjælper med at tilrettelægge ens træning, og samtidig fungerer som et spejl. Ind imellem vil man se ting i spejlet, som man ikke bryder sig om, og som man måske oplever at stå magtesløs overfor. Derfor er det meget vigtigt at man får et nært tillidsforhold til sin dharmasøskende, så man tør at følge deres vejledninger, også når de ikke umiddelbart stemmer overens med ens forventninger.

Programmet er åbent for alle. Enhver kan optages i programmet, og de fleste vil være klar til at blive eksamineret som Dhamalærer efter omkring tre års træning. Nogen vil have brug for mere tid, mens andre kan klare sig med mindre; det er noget der aftales med Dharmalærerne, i takt med at træningen skrider frem.

Ideelt set er ordination en livslang forpligtelse, og det er i den ånd, man bør aflægge sine løfter. Omvendt så er der jo ingen af os der kan kende fremtiden, og derfor er der naturligvis mulighed for at give sine løfter tilbage, hvis livet tager en uventet drejning. Det kan være rigtig svært at forestille sig, hvad det egentlig er man går ind til, når man aflægger løfter; vi har ikke nogen stærk eller lang buddhistisk tradition i Danmark, så nogen gange har folk en ganske eksotisk ide om, hvad det vil sige at dedikere sig til et spirituelt liv. Det eneste man med sikkerhed kan sige om det spirituelle liv i gruppen af Dharmalærere er, at vi alle har besluttet at gøre buddhismen til et centralt element i vores liv, om det så er på den ene eller den anden måde.

Det der rent praktisk/konkret kræves af en potentiel deltager er følgende:

–       Tid til at fordybe dig i praksis og studier. Du vil blive bedt om at lave en meditationsdagbog, i hvert fald i starten. Det er også nødvendigt at du deltager på retreats (typisk to gange om året), på gyo (som typisk ligger i september, og varer 5-10 dage), og på så mange DharmaDage som muligt.

–       Lyst til at dele buddhismen med andre, gennem for eksempel sanghamøder, foredrag, artikler eller andet. Vi betragter det som en ’viderebetaling’; vi får så meget af vores Dharmasøskende, og kan nyde godt af at stå som modtagere for enden af en lang række af dedikerede mennesker. Det vi får, er ikke til vores egen fornøjelse, men noget der bør gives videre til den næstes glæde. Det arbejde vi laver for sanghaen, tilrettelægges så vidt muligt efter ‘lyst-princippet’. Enhver får mulighed for selv at byde ind: nogen er fødte undervisere, og de vil typisk få en lokalgruppe at lede, andre har fokus på studier, og de vil få lejlighed til at fordybe sig for efterfølgende at bidrage med artikler, mens atter andre har lyst til, og mulighed for, at give tilbage til den store Mahasangha. Der kan også være andre muligheder; disse er blot dem vi har set hidtil. Typisk vil arbejdsbyrden være til at overskue; et par timer om ugen, som man i høj udstrækning selv planlægger.

Planen er at skabe en træningsform som er tilpasset danske forhold. De færdigheder vi vil vægte tungest, er dem som relaterer sig til meditation, og til formidling af grundlæggende buddhisme. Dette afspejles både i pensum og i selve programmet.

Tempelliv

I de officielle træningsperioder lever man et tempelliv. Det betyder bl.a. at hele ens dag er reguleret og koreograferet, ned i den mindste detalje. Det er der mange gode grunde til; den vigtigste er sikre harmonien i Sanghaen, men der er også andre faktorer der spiller ind. Hvis alle valg er taget ud af ens hverdag, kan man opleve friheden ved bare at gøre det nødvendige, uden overvejelser, og uden at lade sig drive af begær. Når man lever et reguleret liv, er det langt nemmere at koncentrere sig om det væsentlige, nemlig at vågne op. Hver gang man falder hen, viser det sig i det ydre: man laver fejl. Ens fejl er at betragte som en sindsnærværsklokke, der ringer straks man bevæger sig ud af det nuværende øjeblik, og over i spekulationer, drømme eller sløvhed.

For mange er det imidlertid svært at indordne sig under det meget regulerede liv. Man vil undervejs modtage direkte reaktioner på sine handlinger, og mange vil opleve disse reaktioner som kritik eller udskældning. I virkeligheden er det ’opvågnings-hjælp’, fuldkommen som vækkeuret om morgenen, som med sin insisterende kimen hjælper os i gang med den nye dag. Forskellen er, at i et tempelliv er det ikke et stykke mekanik (eller elektronik) der giver signal, men et medmenneske…

Dagsskema for tempelophold

3:30  sovesale          vækning
4:00  hondo             zuko/vand renselse
4:15  gårdsplads     morgentur, chante Hjerte Sutra
5:00  hondo             108 prostrationer, morgenceremoni
6:15  spisestue         morgenmad
7:00  hondo             morgenmeditation (åben)
8.45 tildeles             rengøring
9.00 køkken            undervisning
10.00  hondo           108 prostrationer
10.30  tildeles          arbejdspraksis
12:00  spisestue      hovedmåltid
13:00  hondo           personlig praksis, studie
14:15  køkken          undervisning
17:15 hondo              108 prostrationer, aftenceremoni
18:15  spistestue      ikke-måltid
19:00  hondo            forberedelse
20.00  hondo           aftenmeditation (åben)
21:00 sovesal            lyset slukkes, videre studie og praksis foregår i hondo

Eksamen

Efter at have gennemgået det tre-årige forløb, kan kandidaten indstilles til eksamen. Denne indstilling sker i samråd med kandidatens Dharmasøskende, så man sikrer at ingen kommer til eksamen uden at være grundigt forberedt, og klar til at bestå.

I god tid inden eksamen fremsender kandidaten en evaluering af de foregående tre år. Denne evaluering skal indeholde en oversigt over det arbejde der er udført for sanghaen og de praksisperioder der er gennemført. Evalueringen vil bruges som udgangspunkt for en diskussion af styrker og svagheder under eksamen.

På selve eksamensdagen trækker kandidaten to spørgsmål: et relateret til buddhistisk filosofi, historie og etik, og et relateret til formidling / undervisning. Der tages ved spørgsmålenes udformning hensyn til, at ikke alle Dharmalærere har samme sigte med ordinationen. Nogen ønsker at fungere som sanghaledere, andre vil arbejde videre med meditation, engageret buddhisme, studier eller andet.

Under forberedelsen har kandidaten adgang til alt det baggrundsmateriale der måtte ønskes, da målet er at træne folk som forstår at uddrage viden gennem kritisk tolkning af tilgængelige tekster.

Gruppen af Dharmalærere’s ansvar

Dharmalærernes ansvar og opgave er at tjene og beskytte. Så enkelt, og samtidig så omfattende og vanskeligt, er det.

Formålet med vore mange års studier og formaliseret praksis er at gøre kandidaten så fortrolig med både metoder og materialer at han eller hun bliver i stand til at arbejde kreativt med dem. Først når man virkelig behersker grundstoffet kan man arbejde med andre; først da kan man støtte enhver i at starte lige præcis der hvor de er.

En Dharmalærer har ikke en højere status end en lægpraktiserende. En Dharmalærer har netop bevidst valgt at fralægge sig status, og dedikere sin praksis og sit liv til andre. Han eller hun kan, i samråd med sine Dharmasøskende, støtte andre i deres praksis, udføre ceremonier, give tilflugt og lede meditationer, studiegrupper eller lignende. Der er en række ting man med rette kan forvente af en Dharmalærer. Først og fremmest kan man forvente ydmyghed, hengivenhed og ansvarlighed. Disse tre ting er hele grundlaget for vores træning, og ingen består uden at vise disse egenskaber. At være ydmyg betyder ikke at man er forsagt eller spagfærdig. Den slags dækker alt for ofte over falsk ydmyghed. Ægte ydmyghed betyder at man har udviklet en realistisk erkendelse af sin forbundenhed til alle levende væsner på et helt grundlæggende niveau, og at man derfor viser varsomhed og årvågenhed i både tale og handling. At være hengiven betyder at man tør droppe sine rationelle ideer om verden, og i stedet tillade sig selv en førstehåndsoplevelse af den Buddhanatur der gennemtrænger alt levende. Denne oplevelse bliver først mulig når vi giver slip på tanken om at vi kan kontrollere vores omgivelser. At være ansvarlig er en integreret del af Buddhaens Vej. Hvis ikke vi vågner op og erkender at vi alene bærer det fulde ansvar for vores tanker, ord og handlinger, vil vi til stadighed risikere at blive fanget i ideer om vores egen fortræffelighed, når vi bliver iført munkens fine rober :-).

Titlen Dharmalærer er ikke et adelsmærke; at blive Dharmalærer svarer ikke til at blive slået til ridder… Titlen er en milepæl i en lang proces, og viser mere om kandidatens dedikation end den egentlige formåen. De fleste vil klar til eksamen efter tre års træning; nogle vil være klar før, og andre senere. Det er ikke så vigtigt. Det der er vigtigt, er at vi træner en velfungerende gruppe, som kan omsætte vores bodhisattvaløfter i praksis – rober eller ej.