Buddhismens Fire Forædlende Sandheder

De Fire Forædlende Sandheder er den første buddhistiske belæring, Shakyamuni Buddha gav. De handler om lidelse, og om hvordan den kan undgås. Eftersom Shakyamuni Buddha selv sagde: ”Jeg underviser kun i lidelse og lidelsens ophør”, er det tydeligt, at de står centralt i den buddhistiske lære, Dharmaen. Det var jo fordi Shakyamuni Buddha, som ung mand, så at lidelse syntes at være uundgåelig, at han fravalgte sit nemme liv i luksus, og i stedet forlod kone, barn og regeringsmagt for at søge sandheden om denne lidelse.

 

Lidelse / dukkha

Lidelse er en ufuldstændig oversættelse af pali-ordet dukkha. Ordet dukkha har en langt mere omfattende betydning end ’lidelse’ – i dukkha ligger nemlig alle former for manglende perfektion, utilfredshed, irritation, ubehag, smerte og sorg. Har alle ikke prøvet at nå et punkt, hvor livet er noget møg? Eller bare irriterende, som for eksempel når nogen handler anderledes end man synes de burde? Alle møder sorg, smerte, utilfredshed, angst, usikkerhed, tristhed. Livet er ind imellem svært; det er helt uundgåeligt. Selv under den største glæde kan man finde en svag fornemmelse af angst over livets og lykkens skrøbelighed, fordi vi intuitivt godt ved at alt vil forgå.

 

Sandhederne omtales som ”forædlende” fordi en fuldkommen erkendelse af dem vil virke forædlende på sindet. Man kan også høre dem omtalt som ”kendsgerninger”, og det er i virkeligheden det de er: kendsgerninger om livet. Det er ikke sandheder man skal tro på – det er rene kendsgerninger, som man kan vælge at forholde sig til eller ej. Man kan også betragte dem som arbejdshypoteser; oplæg til en undersøgelse af sit eget liv.

 

Helt kort kan de fire opsummeres som:

 

1) livet indeholder lidelse,

2) jeg skaber denne lidelse når jeg ønsker at ting skal være anderledes end de er,

3) lidelsen kan forsvinde hvis jeg holder op med at skabe den, og

4) der er en helt præcis træning jeg kan følge for at lære at lade være med at skabe lidelse.

 

Nirvana

Det buddhistiske mål, Nirvana, beskrives nogen gange så simpelt som komplet og vedvarende fravær af lidelse. Den tilstand hvor vi ser livets sande natur, ser at det er vores egne begær der skaber vores lidelse, og derfor holder op med at skabe den, kaldes Nirvana. Nirvana er altså ikke en slags himmel, eller et sted man kan komme hen – det er det sunde sind, der forstår livet. Nirvana er umuligt at beskrive med ord, det kan kun forstås gennem en direkte oplevelse. Nirvana er ikke afhængigt af årsager og omstændigheder, det er ikke skabt, og kan således heller ikke forgå. Det er det ikke-betingede. Dermed kan man måske sige, at det at opleve Nirvana svarer til fuldkommen stilstand eller fravær af alt det betingede: alle de ting, ord, tanker og følelser, der udgør vores almindelige liv. I oplevelsen af Nirvana stopper alle disse ting, i en oplevelse som er udenfor tid og rum.

 

Buddhismens Første Sandhed: Al eksistens indebærer lidelse

En meget almindelig misforståelse er, at den første sandhed siger at ”livet er lidelse”, et noget overvældende udsagn, som naturligvis heller ikke er rigtigt. Livet indeholder lidelse; at være født som menneske betyder at man vil møde lidelse. Nogen opfatter buddhismen som pessimistisk. Det er den ikke – den er realistisk! En læge diagnosticerer diverse lidelser hver eneste dag; betyder det at hun så er pessimistisk? Buddhaen ønskede at finde en løsning på lidelse, men for at det kan lykkes, må man naturligvis finde ud af hvad lidelse er; hvor den kommer fra, og hvordan den skabes. At lære lidelse at kende er ikke det samme som at skabe den – det er at skabe grundlag for at fjerne den, eller rettere for at holde op med at skabe den.

 

Buddhismens Anden Sandhed: Der er en årsag til lidelse

Vi skaber selv vores lidelse, gennem vores tilknytninger til ting som forandrer sig. Vi søger sikkerhed i det vi kender, og vi vælger at glemme at det vi kender uundgåeligt vil forandres. Når noget man er knyttet til – som for eksempel en ting, et menneske, et forhold, eller et selvbillede – forandrer sig, vil man opleve en eller anden grad af smerte ved denne forandring. Man kan også sige, at vores omgivelser, i al deres omskiftelighed, udsætter os for forandringer, men at vi selv skaber vores lidelse med vores tanker, tilknytning og begær. Forandringer sker, mens lidelse er noget, den enkelte vælger.

 

Der er altid ting vi gerne vil have; måske tryghed, sikkerhed, materielle ting, følelsesmæssige oplevelser, status, anerkendelse eller særlige forhold til andre, og så udtænker vi planer, fantaserer om den store lykke vi enten vil opleve i fremtiden, eller har oplevet i fortiden – men vi ser sjældent det, der er lige foran os; det nuværende øjeblik, som i virkeligheden er det eneste, vi har. Vi rækker hele tiden ud efter noget, i håb om at det (hvad end det nu er) kan gøre os lykkelige. Man kan bruge hele sit liv på at jagte ting udenfor en selv, på at få verden gjort ”rigtig”, men uanset hvor mange anstrengelser man gør sig, vil man aldrig have varig succes med det.

 

Buddhismens løsning er at tage sko på, i stedet for at lede efter et stykke skind som er stort nok til at dække hele verden. Buddhaen foreslog med andre ord, at vi holdt op med at arbejde på at ordne hele verden, og i stedet indså at det ikke kan lade sig gøre. Hans forslag, Dharmaen, går ud på at vi lærer at reagere perfekt i en uperfekt verden, og øver os på at acceptere det der ikke kan ændres, i erkendelse af, at det er vores manglende accept der skaber lidelse.

 

Buddhismens Tredje Sandhed: Lidelsen kan ende

Det er egentlig allerede blevet antydet i den anden Forædlende Sandhed, men her bliver det gjort helt klart: der er en vej ud af lidelse. Ifølge buddhismen er det vores begær og tilknytninger der er grunden til vores lidelser. Vores uvidenhed, vores manglende kendskab til livets sande natur, gør at vi hele tiden ønsker os noget andet end det der er; nyt tøj, ægte kærlighed, et spændende arbejde, fred på jorden… Vi nægter at indse, at livet er foranderligt og forgængeligt.

 

Det kan være svært at tro på, men i følge buddhismen er det ikke desto mindre sandt: Det kan lade sig gøre at leve i fuldkommen, varig lykke. Ikke en lykke der kommer af at verden endelig får taget sig sammen til at opføre sig ordentligt, men en lykke der kommer af at man selv lærer at forholde sig verden som den er.

 

Buddhismens Fjerde Sandhed: Der er en vej til at ende lidelse

Denne vej kaldes den Ottefoldige Sti, og alle kan bruge den til at opnå Nirvana. Den peger på et sæt af forhold man kan arbejde med, for derved at rense, styrke og træne sindet, så man kan opnå fuld erkendelse. Helt konkret består den af:

 

Ret syn

Ret tanke

Ret tale

Ret handling

Ret levevej

Ret beslutning

Ret sindsnærvær

Ret koncentration

 

Alle otte dele er ligeværdige, og lige vigtige i en komplet buddhistisk praktisering. Det er ikke tanken at man skal arbejde sig igennem dem, en efter en. De understøtter hinanden, og er gensidigt afhængige. Der er tale om otte forskellige fokuspunkter, områder i ens liv som kan gøres hele, komplette eller fuldkomne, hvorfor man taler om ”Ret”.

 

De otte punkter relaterer sig til den Trefoldige Træning således at tale, handling og levevej svarer til etik; beslutning, sindsnærvær og koncentration svarer til meditation, og syn og tanke svarer til visdom.