Karma

Rigtig mange har hørt om karmabegrebet, som er så centralt i buddhistisk tankegang. Desværre er der mange som får forvekslet karmaloven med en moralsk, personlig tildeling af straf og belønning. Det er imidlertid vigtigt at forstå at karmaloven fungerer fuldkommen som alt andet (f.eks. tyngdeloven): når dette sker, følger dette. Der er intet personligt i det, og den eneste vurdering af om noget er godt eller dårligt bygger på, om det bidrager til ens vej mod den endelige udslukkelse af lidelse.

 

Når man taler om karma, er det nødvendigt at skelne mellem de umiddelbare effekter af ens handlinger, og de langsigtede konsekvenser. Vores karakter er et produkt af vores valg. I nøjagtig det øjeblik man vælger en given handling, påvirkes ens sind – det er de umiddelbare konsekvenser. Vælger man for eksempel at give udtryk for sin utilfredshed med en situation på en aggressiv måde, styrker man de aggressive, vrede sider af sin karakter. Man bliver dermed mere tilbøjelig til at vælge vreden som udvej næste gang man skal give udtryk for utilfredshed, og vrede bliver således bestandigt en større del af ens personlighed. Vælger man i stedet at finde en anden løsning, vil man styrke andre, forhåbentlig mere hensigtsmæssige og produktive, sider. Det er de stærkeste og mest fremtrædende dele af vores karakter som former vores interaktion med omverden. Hvis vrede fylder meget i vores personlighed, er der større sandsynlighed for at vi fremkalder de aggressive træk i de mennesker vi møder – det er det man mener med de langsigtede konsekvenser. Karma er ikke ”øje for øje” som kosmisk princip; at hvis du slår en person, vil du opleve selv at blive slået (selvom det ofte vil være en af de langsigtede konsekvenser af voldelig adfærd).

 

En anden misforståelse i forhold til karma er tanken om at livet består af en række lektioner, som måske kan gøre ondt, men som er ultimativt nødvendige. Det har ikke noget med karma at gøre. Sådan en ide peger snarere hen imod en form for ansvarlig guddom eller guddommelig kraft. Tanken om nødvendig lærdom antyder også, at der er en slags overordnet plan for universet og vores liv i det, ofte tænkt som indeholdende en belønning i den sidste ende. Det er nemt at forstå hvordan den slags tanker opstår. Det er på en eller anden måde nemmere at udholde lidelse, hvis man kan bilde sig selv ind at der er en mening med den. Men hvad nu hvis der ikke er nogen højere mening? Hvad nu hvis Buddhaen havde ret i at lidelse er en del af livet?

 

Endnu en almindelig fejlopfattelse er atforveksle karma med skæbne. Den måde karma udfolder sig på – den måde vi reagerer på verden omkring os, den måde vi skaber vores fremtidige karakter – er ikke fastlagt på forhånd. Skæbne ligger fast; karma er evigt foranderlig. Alle kan til enhver tid vælge at forandre sin karma, man skaber den nemlig selv. Hver gang man tænker, taler eller handler, påvirker man sine handlingsmønstre. Det er hver enkelt persons eget ansvar at sikre sig, at alle tanker, ord og handlinger er i overensstemmelse med ens idealer, således at der skabes nye handlingsmønstre, og på længere sigt nye vaner, som gør det lettere at leve det liv man har lyst til.

 

Selvom buddhister forestiller sig, at den verden man oplever er formet af ens opsamlede karma, mener de også at enhver altid har fuld frihed til at vælge hvordan de reagere på denne verden. Et menneskes valg viser deres intentioner, og intentioner er i sig selv karma. Man kan også sige at intentioner bliver til tanker og følelser, tanker og følelser bliver til stemninger, stemninger bliver til karaktertræk og personlighed. Dette viser også friheden i hele karmabegrebet: man bestemmer i høj grad selv hvem og hvad man vil være!

 

Det er vigtigt at forstå, at det er intentioner der skaber karma. Hvis man ved et uheld træder på et insekt, giver det ikke dårlig karma. Til gengæld, hvis man planlægger at gøre ondt mod andre, så vil selve planlægningen faktisk give dårlig karma, også selvom man aldrig fører planerne ud i livet. Man har nemlig allerede ”øvet sig” i at gøre ondt, også selvom man faktisk ikke har gjort noget.

Det at karma først og fremmest skabes i sindet betyder også, at det er værre at gøre ondt mod andre, hvis man ikke er klar over, at det er ondt. For at gå tilbage til eksemplet med at træde på et insekt: hvis man trådte på insektet ved en fejltagelse, fordi man ikke vidste det var der, skaber det ikke dårlig karma, men hvis man træder på det bevidst, fordi man tænker at det kan være lige meget, så skaber man meget dårlig karma.

 

Det betyder også noget for handlingens alvor, karmisk set, hvem man skader. Det er mere alvorligt at skade højere udviklede væsner, og således er de karmiske spor efter at slå et insekt ihjel, mindre end hvis man dræber et menneske. Det er egentlig ikke fordi mennesker i sig selv bærer en større værdi end insekter, men fordi den indsats man skal lægge for dagen er større, jo større et væsen man vil slå ihjel, og fordi det, alt andet lige, kræver en dybere beslutning at berøve et medmenneske livet end at klaske en myg. Mennesket ses som højere udviklet end dyr, og netop dette højere stadie medfører et større ansvar. Vi har en vidunderlig mulighed: vi har frihed til at vælge at bruge vores overlegenhed til at passe på andre levende væsner.

Buddhistisk etik forholder sig faktisk ikke til moral. Moral er nemlig en foranderlig størrelse, og det den ene ser som høj moralsk standard kan være afskyeligt for en anden. Eksempelvis findes der faktisk – utroligt nok – mennesker som mener at homoseksualitet er umoralsk, så det der er ægte kærlighed for den ene, er et brud på moralen for en anden. Buddhistisk etik handler om hvordan tanker, tale og handlinger påvirker vores sind. Den bygger i bund og grund på tanken om, at man bliver bedre til det man øver sig på. Hvis man øver sig, selv i det små, på at snyde eller lyve, bliver man god til det. Man kan vænne sig til at overhøre sin samvittighed, og så bliver ens handlinger langsomt mere og mere uhensigtsmæssige. I buddhismen bruger man udtrykkene hensigtsmæssig og uhensigtsmæssig om den karma der skabes. En handling bedømmes nemlig som god (hensigtsmæssig) eller dårlig (uhensigtsmæssig) afhængigt af om den bringer en nærmere det buddhistiske mål, Nirvana.