Buddhanatur

I Mahayana buddhismen udvikledes en ide om, at menneskets potentiale til at opnå frihed fra lidelse, er mere end blot et passivt potentiale. I Mahayana buddhismen tænker man sig, at der i hvert eneste levende væsen ligger en evig mulighed for erkendelse, som aldrig kan ødelægges. ”Evig” er, i buddhistisk sammenhæng, et problematisk begreb, da man jo ser alt undtagen Nirvana som produkter af afhængig oprindelse, og dermed ikke evige. Doktrinen om Buddhanatur er da også en af de allermest omstridte Mahayana doktriner, men man kan vælge at bekymre sig mindre om de intellektuelle spidsfindigheder, og nøjes med at se på intensionen bag doktrinen: at forsikre os alle om, at vi ikke må miste modet og tænke at vi er alt for ’langt fra Nirvana’ til at vi nogensinde vil opnå noget som helst. Buddhanaturen er overalt; den er alt, og ingen er tættere på eller længere væk end andre!

 

Der er flere forskellige fortolkninger af hvad Buddhanatur er. Ser man på de traditionelle tekster er de tvetydige og svært forståelige. Selve ordet Buddhanatur er en oversættelse af Tathagata-garbha – ”Tathagata” er et af navnene for Buddha, og ”garbha” kan betyde livmoder eller matrix, så ordet peger altså på en slags livmoder eller matrix hvoraf en Buddha kan opstå. Nogen tekster taler om Buddhanaturen som en mark hvor man kan dyrke et Buddha-frø, mens andre ser den som et positivt udtryk for tomhed; det at vi alle, Buddhaer og almindelige mennesker, er tomme, betyder at vi i bund og grund ikke er forskellige – at vi alle er Buddhaer.

 

Munken Chih-i taler om den “Trefoldige Buddhanatur”. Han mener at Buddhanaturen repræsenterer vores potentiale til at opnå oplysning, og også vores evne til at praktisere Buddhaens lære, så vi kan opdage og udvikle vores sinds grundlæggende renhed på en måde, så vi kan bruge visdommen i denne renhed til at erkende altings sande natur; nemlig altings tomhed og Nirvanas ikke-betingede sandhed. Han ser altså Buddhanaturen som

 

1) Et positivt udtryk for tomhed – altså det som tillader alle fænomener at ændre og udvikle sig og således også tillader os at opnå oplysning,

2) En beskrivelse af sindets grundlæggende renhed – det som den tidlige buddhisme henviste til som ‘det klart skinnende sind’; potentialet i vores visdom, og

3) Et koncept der henviser til Nirvana som en form for bevidsthed, der er helt uden støtte.

 

Uanset hvilken tolkning man bruger, så betyder Buddhanatur, at alle kan blive fuldt oplyste Buddhaer, at alle kan leve i fuldkommen frihed og glæde – og at alle er værdige til samme respekt som en Buddha.