Afhængig Oprindelse

“Når dette er, kommer dette til. Når dette forsvinder, ophører dette med at være”

– Samyutta Nikaya, nidana samyutta, Sutta 41

 

Buddhaens centrale budskab

Det Shakyamuni Buddha taler om i citatet ovenfor, er hans erkendelse af, at intet af det der udgør vores almindelige verden har en fast, uforanderlig kerne. Alt er skabt af årsager og omstændigheder, og som sådan også forudbestemt til at ændres når årsagerne og omstændighederne ændres. De Fire Forædlende Sandheder er to sæt af årsag og virkning: først lidelse (virkning) og begær (årsag), og så ophør (virkning) og de ottefoldige vej (årsag).

 

Det lyder simpelt nok – og er det også! – problemet er bare, at vi ikke rigtig får erkendt det. Vi ved det måske nok på et intellektuelt plan, men hvad skulle det hjælpe? Først når vi virkelig forstår det, vil vi holde op med at søge tryghed og lykke i ting der aldrig vil kunne give os det; biler, huse, gode jobs, kærester, anseelse, venner, en sund krop – listen er lang, men indeholder udelukkende skuffelser, for ingen af disse ting er “til at regne med”, ingen af dem varer evigt. Alt som opstår i afhængighed af årsager og omstændigheder er forgængeligt, og vil dermed ultimativt medføre smerte hvis vi knytter os til det.

 

Nogen søger så ind i sig selv, i deres egen “sjæl”, i “indre ro”, og forestiller sig, at de kan “hvile i sig selv”. Men har det “selv” en fast kerne? Har mennesker en uforanderlig, evig sjæl? Faktisk ville det være trist hvis svaret var “ja”, for så ville vi for evigt være fanget i de indre problemer vi har lige nu…

 

Lige præcis denne del af Buddhaens lære kan være svær at fordøje. Brug noget tid på at undersøge sandheden i den. Led f.eks. efter dit “jeg”. Led efter en permanent kerne som altid er den samme, som er 100 % dig, kontrollerbar og tryghedsskabende, til alle tider og alle steder. Og husk endelig, at Buddhaen aldrig hævdede, at vi ikke havde noget selv som sådan – han hævdede bare, at dette selv var evigt foranderligt, i konstant udveksling med omgivelserne, både indenfor grænserne af et enkelt liv, og mellem flere, på hinanden følgende, liv. Buddhismen er ikke nihilistisk. Vi tror ikke på komplet udslettelse af alt i dødsøjeblikket, men altså heller ikke på en evig sjæl som vandrer igennem flere liv.

 

Afhængig Oprindelse  lærer os at tænke i årsager og omstændigheder, snarere end i eksistens eller ikke-eksistens. Det lærer os, hvordan alting opstår og fungerer i et dynamisk mønster af gensidig støtte og deltagelse.

 

Buddhismens 12-leddede kæde

Buddhaen undersøgte fænomenet menneskelig lidelse i lyset af ideen om Afhængig Oprindelse og fandt frem til, at lidelse – som alt andet – er skabt af årsager og omstændigheder. Han ordnede disse årsager og omstændigheder i et system som kaldes den 12-leddede kæde, hvor de 12 led består af:

Uvidenhed – som forårsager:

Karma  – som forårsager:

Bevidsthed  – som forårsager:

Navn og form  – som forårsager:

De seks sanser (de fem vi kender plus sindet) – som forårsager:

Kontakt – som forårsager:

Følelse – som forårsager:

Begær  – som forårsager:

Tilknytning – som forårsager:

Tilblivelse som forårsager

Fødsel – som forårsager:

Alle livets lidelser, og kulminerer i alderdom og død.

Det interessante ved denne kæde er ikke de tolv led i sig selv, men forbindelsen mellem dem: selve ideen om at lidelse er skabt af årsager – årsager som kan ændres, så lidelse ikke behøver at opstå. Ingen kæde er stærkere end det svageste led, så fjerner vi bare et af leddene, vil vi kunne leve uden lidelse. Det er da værd at prøve!